Kunsten eller vanviddet ved at mærke andre

Indlevelse – empati – medfølelse.

Alle 3 ord lidt et udtryk for det samme. Evnen til at leve sig ind i andre, føle med andre.

En smuk egenskab at have fordi du jo på den måde har større chance for at behandle det andet menneske med respekt og på den måde, det har brug for. At du kan stille de rigtige spørgsmål og give den anden mulighed for at udtrykke sine følelser.

Ordet medfølelse rummer faktisk en spændende dimension. Hvis man deler ordet siger det: Jeg kan føle med dig.

Og hvad betyder det så?

I en bog kan man leve sig så meget ind i hovedpersonen eller en anden person, at man græder sammen med ham eller hende. Og hvis bogen er godt skrevet, bliver man så grebet at man må vide, hvordan det kommer til at gå ham/hende. Det kaldes i virkeligheden også identifikation.

Det sker også, når man ser en film. Og nogle af os kan slet ikke tåle at se krimier eller gysere, fordi vi bliver så bange, at vi vågner om natten med mareridt og angst. Vi har næsten været en del af filmen og den sluttede ikke, da vi gik i seng.

Det er jo bare en film, ville andre sige. Men for mig er det ikke bare et film. Mit sanseapparat er åbent og jeg er med hele vejen.

Det er helt naturligt for de fleste at skærme børn mod for voldsomme film eller videoer. Der er sågar aldersgrænser lagt ind.
Jeg siger tit, når nogen undrer sig: Jeg er nok aldrig blevet voksen og smiler lidt.

Man kunne også sige: jeg har bibeholdt barnets evne til at føle og medføle.

Det er ikke så ofte, vi snakker om det.

Følelser og energi

Følelser og energi er ikke så ofte genstand for drøftelse eller undring selvom vi alle indeholder og mærker begge dele.

Det er en meget vigtig del af min opfattelse af sundhed.

Energier og følelser spiller en kæmpe rolle for din sundhed. Men en meget lille rolle i det etablerede sundhedssystem. Du kan blive henvist til en psykolog eller en psykiater. Men i min verden bør en læge komme rundt omkring hele mennesket, før der sættes en behandling i gang.

Det tager tid. Kan slet ikke nås på de 15 minutter, der er afsat til en konsultation. Så det er jo en umulig tanke, kunne man mene.

Men nej. Jeg er sikker på at man kan spare penge i sundhedsvæsenet, hvis man tænker sådan. Med andre ord, hvis man finder årsagen til sygdommen eller problemet, kommer man meget længere og man kan ændre sit liv i retning af, hvad ens krop og sjæl har brug for.

Tilbage til medfølelsen for nu kommer det interessante.

Hvis man har en stærk medfølelse, kan man så mærke andre mennesker?

Min erfaring er ja.

Mange ville sikkert nikke ja til, at de kan mærke, hvis en person de omgås på arbejdspladsen, en ven eller et familiemedlem har det dårligt. De fleste vil kunne se det på personens kropssprog.

”Der var en trykket stemning”, ”uh sikke en tung energi” er vel udtryk de fleste har hørt.

Men kan man gå et skridt videre og få det ligesom en anden person, måske oven i købet uden man ved, at det er det, der sker?

Hvorfor jeg føler det, du føler

Jeg har studeret dette emne i snart 34 år. Ikke fordi jeg har læst om det, men fordi jeg har følt det i egen krop.

En gang faldt jeg over en bog der hed: Hvorfor jeg føler det, du føler. Af Joachim Bauer. Købte den straks med en tro om, at jeg kunne blive klogere på medfølelse og empati. Det kunne jeg måske også, men den handlede om spejlneuroner. Hvilket for så vidt også er dybt interessant, da det formodentlig er en del af det emne, jeg har interesseret mig for. Jeg søgte efter en såkaldt åndelig forklaring men dette var en naturvidenskabelig. Måske er det 2 sider af samme sag. I beskrivelsen står der faktisk:

Dette er den første bog om spejlneuroner som grundlaget for følelsesmæssig intelligens. Hvorfor kan vi intuitivt forstå hinanden, spontant føle, hvad andre føler og gøre os en forestilling om, hvad andre tænker? Forklaringen på disse fænomener ligger i spejlneuronerne.

Jeg kørte imidlertid træt i bogen. Fandt ikke lige det, jeg søgte.

Jeg ville så gerne vide noget mere om klarfølelse, som en ekstra dimension af medfølelse.

Så her kommer min egen totalt uvidenskabelige oplevelse af begrebet ud fra eksempler fra mit eget liv.

At mærke andre

Det har været virkelig svært for mig at forklare andre om dette fænomen. Kun ganske få i min omgangskreds. Måske kun en enkelt eller to forstår helt, hvad det er, jeg fortæller.

Hvis du spørger en clairvoyant, hvad det er, vil de formodentlig begynde at fortælle om klarfølelse.

Det handler om at stille ind – tune ind på en anden person – og dermed få adgang til en dyb viden om det andet menneske.

Men for mig handler det ikke om at tune ind, og for alle de klienter, jeg har mødt, der har lært mig om dette fænomen, handler det bestemt ikke om at ”tune ind”. Det er bare noget, der sker. Og oftest uden vi ved af det.

Og her kunne vi så vende tilbage til den viden, man har om spejlneuroner. Det er noget vi alle gør /kan helt ubevidst.

Da jeg i den grad bedst forstår livet gennem eksempler og erfaring er det det, jeg vil videregive.

Selv min mand har haft svært ved at forstå, hvad jeg siger, når jeg har fortalt, at jeg kan mærke andre. Men i går fik han det vist ganske tydeligt.

Kan man overtage andres kvalme?

Vores nabo kom forbi. Vi sad og spiste morgenmad: blandet frisk frugt med mandler.Vi spurgte, om han ikke ville sidde ned og få en kop te eller kaffe. Men svaret kom prompte: Jeg tror lige jeg skal hjem og have noget morgenmad. Det har jeg nemlig ikke fået, da jeg havde sådan en kvalme i morges. Og væk var han.

Der gik kun 10 minutter, før jeg opdagede, at min mand var holdt op med at spise. ”Hvorfor spiser du ikke”, spurgte jeg. Og han svarede ganske overraskende: ”Jeg har sådan en forfærdelig kvalme”.
Det skal siges, at han normalt aldrig har kvalme.

Den næste snak handlede selvfølgelig om, at det var da mærkeligt – det havde du da ikke lige før – og tror du ikke, du lige fik fat i en anden energi end din egen?  For første gang blev han mere opmærksom på det at mærke andre og så det mere klart. 
Jeg var i hvert fald ikke i tvivl. Det var ikke hans eget. Det var naboens. Og vups jo mere vi snakkede om det, så var kvalmen blevet min.

Og den var slem. Meget slem. Den var ikke lige sådan bare at ryste af.Vi måtte have fat i naturapoteket, tage nogle fordøjelsesdråber: Boldocynara.  Og da dette ikke var nok gik vi i gang med Bachs Blomsterdråber : Rød hestekastanje og Sødæble.

Langsomt forsvandt det. Og jeg var lidt glad. Måske forstod han nu, hvad det var, jeg talte om.

I over et år havde jeg ondt i min hofte. Og jeg var ikke i tvivl. Dette her var ikke mit. Det var min mands multihandicappede søn, der havde ondt.
Vi besluttede i samråd med læge og hospital, at han skulle opereres.

Så forsvandt smerten, og jeg har ikke haft den siden.

Jeg har mange eksempler på dette fænomen. Og det er da naturligt at spørge sig selv. Hvad i alverden er det her for noget. Er det naturligt?  Er det sygeligt? Er det en åndelig evne? Er det en ubalance? Er det en gave? Og så er vi tilbage ved overskriften:

Kunsten eller vanviddet ved at mærke andre.

Det er vel lidt af en kunst, hvis man kan bruge det til at hjælpe andre. Men da også ret vanvittigt, hvis det bare gør en syg og utilpas.

Mon du har oplevet noget lignende? det er da værd at begynde at tænke over!

About the author